03.09.00-g01-5-14
Resumé
Sagen drejede sig om uoverensstemmelse mellem lejemålets areal i lejekontrakten (70 m²) og i BBR (53 m²), samt fastsættelsen af huslejen heraf. Huslejenævnet fastsatte lejen baseret på BBRs areal på 53 m² efter besigtigelse og konkluderede, at udlejer skal anvende BBR-arealet ved beregning af huslejen.
Uddrag af afgørelsen
Vedrørende xxlejemål - Lejemålets og huslejens størrelseHuslejenævnet behandlede sagen på møde 20. januar 2015, og traf følgende afgørelse: Lejen fastsættes til kr. 600 per m2 per år Sagsfremstilling: A indbragte sag for huslejenævnet. I mail af 27. oktober 2014 fremsætter lejer ønske om, at huslejenævnet tager stilling til lejemålets størrelse i BBR i forhold til hvad der er angivet i lejekontrakten, samt huslejens størrelse som en følge heraf. A blev opmærksom på at arealet i lejekontrakten og i BBR ikke stemte overens, da han ansøgte om boligstøtte. I BBR er lejemålet opgivet til 53 m2 og i lejekontrakten er det angivet til 70 m2. Lejemålet blev besigtiget den 20. januar 2015. Udlejer meldte telefonisk afbud til besigtigelsen 20. januar 2015, men ønskede den gennemført uden hans medvirken. Begrundelse:Huslejenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på lejemålet stand, størrelse og beliggen