Principiel afgørelseDelvist medhold

03.09.00-K02-1-22

Mariagerfjord KommuneAfgjort 8. januar 2022

Resumé

Nævnet pålagde udlejer at udbedre angivne mangler i lejemålet inden specificerede frister. Såfremt manglerne ikke udbedres rettidigt, vil lejen blive nedsat.

Uddrag af afgørelsen

Nævnet traf i medfør af lejelovens § 106, stk. 1, nr. 3 og 11, jf. stk. 2, og § 106, modsætningsvis, følgende afgørelse: Udlejer skal foretage udbedring af mangler i lejemålet, i det omfang det fremgår af nævnets begrundelse nedenfor. Udbedring af pkt. 5 skal udføres senest den 15. maj 2022. Hvis manglen ikke udbedres inden denne dato, nedsættes den aftalte leje med 500 kr. pr. måned med virkning fra den 16. maj 2022, og indtil manglen er udbedret. De øvrige mangler skal udbedres senest den 1. april 2022. Hvis manglerne ikke udbedres inden denne dato, nedsættes den aftalte leje med 500 kr. pr. måned med virkning fra den 2. april 2022, og indtil manglerne er udbedret.Undladelse af at efterkomme nævnets pålæg anses som en overtrædelse af reglerne i lejelovens § 113 a, jf. vedlagte bilag.

Lovhjemmel

Lejeloven (gl.) § 106, stk. 1, nr. 11Lejeloven (gl.) § 106, stk. 1, nr. 3