Udfald ikke angivet

H 24/12738, Egedal Kommune

Egedal KommuneAfgjort 18. december 2024

Resumé

Sagen handlede om godkendelsen af afdelingens driftsbudget 2025 og påstande om proceduremæssige fejl. Beboerklagenævnet afviste at behandle sagen, da den ikke var omfattet af nævnets kompetence efter almenlejelovens §§ 100-101.

Uddrag af afgørelsen

AFGØRELSE Beboerklagenævnet blev på mødet den 18. december 2024 enig om følgende afgørelse: Beboerklagenævnet beslutter at give udlejer medhold i sin primære påstand og afviser at behandle sagen. BEGRUNDELSE Beboerklagenævnet lægger vægt på, at der, som sagen er beskrevet, ikke er begrundelser for, at beslut-ningerne truffet på afdelingsmødet, herunder godkendelsen af afdelingens driftsbudget 2025 skulle være truffet i strid med de formalia, der fremgår af vedtægter eller lovgivning. Beboerklagenævnet har i medfør af almenlejelovens §§ 100 og 101 alene kompetence til at træffe afgørelse i sager, der omhandler bestemmelser i almenlejelovens kapitel 1-16 eller lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer, herunder afdelingsmødet. Beboerklagenævnet har ikke kompetence til at kræve et referat korrigeret.

Lovhjemmel

Almenlejeloven § 101, stk. 1, nr. 1