Principiel afgørelseDelvist medhold

03.09.00-K02-4-21

Mariagerfjord KommuneAfgjort 2. december 2021

Resumé

Nævnet fastslog, at lejer havde betalt for meget for vand og varme og pålægger udlejer at tilbagebetale opkrævede acontobidrag og eventuelle tillægsbetalinger med tillæg af renter.

Uddrag af afgørelsen

Nævnet traf i medfør af lejelovens § 106, stk. 1, nr. 7, følgende afgørelse: A skal tilbagebetale B alle opkrævede acontobidrag til vand og varme for 2019 på i alt 740 kr. pr. måned. A har mistet retten til at afkræve B tillægsbetalingen på 1.777,18 kr. i henhold til varmeregnskabet for 2020. Såfremt beløbet er opkrævet, skal dette tilbagebetales B . A har mistet retten til at afkræve B tillægsbetalingen på 3.786,71 kr. i henhold til vandregnskabet for 2020. Såfremt beløbet er opkrævet, skal dette tilbagebetales B . Tilbagebetaling af de for meget opkrævede beløb med tillæg af renter i medfør af boligreguleringslovens § 17 skal ske snarest og senest 30 dage efter modtagelsen af denne afgørelse. Manglende tilbagebetaling af for meget betalt leje og renter anses som en overtrædelse af reglerne i lejelovens § 113 a, jf. vedlagte bilag.

Lovhjemmel

Lejeloven (gl.) § 106, stk. 1, nr. 9
03.09.00-K02-4-21 · Mariagerfjord Kommune | HuslejeData