03.09.03-k02-2-24, Lolland Kommune
Resumé
Sagen handlede om mangel ved lejemålet, herunder defekte elinstallationer, termostatventiler, hoveddør og opvarmningsproblemer. Huslejenævnet pålagde udlejer at udbedre manglerne senest 15. marts 2025.
Uddrag af afgørelsen
Huslejenævnet finder, at udlejer skal gennemgå og udbedre defekte elinstallationer, termostatventiler samt hoveddør. Huslejenævnet finder endvidere at de påpegede problemer med opvarmning skal medføre, at udlejer gennemgår og evt. udbedrer varmesystemet. Udlejer meddeles en frist til 15. marts 2025. Såfremt udbedringer ikke er sket senest 15. marts 2025, er huslejenævnet sindet at genoptage sagen og eventuelt nedsætte huslejen indtil manglerne er udbedret.