03.09.07-G01-1-24
Uddrag af afgørelsen
Afgørelse: Nævnet afsiger, baseret på nedennævnte redegørelse, enstemmig afgørelse gående på • at udlejers varsling om budgetregulering tiltrædes af nævnet Sagens baggrund og nærmere oplysning: Udlejer har den 7. november 2024 rettet henvendelse til nævnet vedrørende opstået tvist om budgettet for 2025, et budget der danner grundlag for lejefastsættelsen, regnet fra den 1. januar 2025. Beboerrepræsentationerne har efter gældende regler modtaget budgetmaterialet den 4. september 2024. Efter af have besvaret og kommenteret en række spørgsmål rejst af de to beboerrepræsentationer, har udlejer rettidig indbragt udestående tvister for nævnet. Der er af nævnet sket behørig partshøring. Nævnets beslutning og begrundelse: Nævnet har færdigbehandlet sagen på nævnsmøde den 16. december 2024. Under sagens forløb med beboerrepræsentationerne, har udlejer frafaldet en budgetpost på 20.000,00 kr.