03.12.00-K02-24-24
Uddrag af afgørelsen
Afgørelse Beboerklagenævnet har besluttet at godkende varmeregnskabet for 1. juli 2023 til 30. juni 2024 for lejemålet, jf. lov om leje af almene boliger § 56, stk. 3. Begrundelse Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at lejer skriftligt skal gøre indsigelse mod varmeregnskabet. Denne indsigelse skal indeholde meddelelse om, på hvilket punkter regnskabet ikke kan godkendes, jf. lov om leje af almene boliger § 56, stk. 3. Det har indgået i nævnets vurdering, at lejer i indsigelsen skriver, at lejer næsten ikke bruger noget varme og alle radiatorer m.m. er slukket. Nævnet finder ikke, at lejers indsigelse opfylder betingelserne i lov om leje af almene boliger § 56, stk. 3, da indsigelsen er holdt i generelle vendinger, jf. Østre Landsrets kendelse i TBB 1998.303. I denne kendelse fra Østre Landsret opfyldte lejers indsigelse ikke lovens betingelser, da den var holdt i generelle vendinge