2017-0242969
Resumé
Andelshaverne af en andelslejlighed fra 1903 bad nævnet om forhåndsgodkendelse af lovlig lejefastlæggelse for kommende udlejning. Nævnet godkendte den ønskede leje efter vurdering af lejemålets kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.
Uddrag af afgørelsen
Adr. 1 Forhåndsgodkendelse af leje Ved e-mail af 14. juni 2017 har andelshaverne af ovennævnte lejlighed bedt nævnet om at tage stilling til den leje, som lovligt vil kunne opkræves for lejligheden ved udlejning. Der er tale om en andelslejlighed beliggende i ejendom, der er opført i 1903. Bruttoetagearealet er 145 m2. Sagen er indbragt efter lejelovens § 59 a, stk. 4. Nævnet har efter at have besigtiget lejligheden den 29. juni 2017 truffet følgende Afgørelse Nævnet har besluttet, at lejen ved udlejning af lejligheden kan fastsættes til 195.750 kr., svarende til 1.350 kr. pr. m2 ved 145 m2. Udover lejen kan opkræves varmebidrag, vandbidrag og betaling for eventuelle elektroniske kommunikationstjenester, herunder tv og internet.Det lægges til grund, at A skal have den indvendige vedligeholdelsespligt, og at A herudover alene skal vedligeholde og forny låse og nøgler. Baggrund Andelshaver
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Omkostningsbestemt leje
Vedligeholdelse
Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.