2018-008412
Resumé
Sagen handlede om manglende vedligeholdelse af lejemålet, herunder skadede døre, ruder, tagkonstruktion og varmeanlæg. Nævnet pålagde udlejer at udføre konkrete vedligeholdelsesarbejder inden 8 uger.
Uddrag af afgørelsen
Inden 8 uger efter modtagelse af denne afgørelse pålægges udlejer i medfør af lejelovens § 19 stk. 3 at udføre følgende vedligeholdelsesarbejder: At reparere indgangsdør til opgang i nr. 45, således at denne lukker tæt At udskifte revnede råglas i ovennævnte indgangsdørs sideruder At reparere og male i loft udenfor indgangsdør til lejemålet 45, 2. sal At udskifte punkterede ruder i henholdsvis køkken og soveværelse, samt 1 punkteret rude i stue. Det drejer sig om stueruden, længst til venstre, set indefra At gennemgå og reparere fyr og således sørge for, at det varme vand ved tappesteder i lejemålet efter at være blevet varmt opnår en temperatur på 50 grader. Manglende opfyldelse af ovennævnte påbud inden den angivne frist kan anses som en overtrædelse af reglerne i Lejelovens § 113 a.