26-009845 – Vedligeholdelse & istandsættelse, Næstved Kommune
Resumé
Sagen handlede om lugtgener, kuldebroer og vedligeholdelse af vinduesparti i opgang. Nævnet kunne ikke konstatere lugtgener eller kuldebroer, men bemærkede, at rengøringsstandarden i opgangen kunne forbedres. For vedligeholdelsen af vinduet noterede nævnet, at udlejeren vil skifte vinduet og pålagde udlejeren pligt til at håndhæve regler om vinduesåbning samt sanktionere lejere, som ikke overholder reglerne.
Uddrag af afgørelsen
Beslutning Beboerklagenævnet, 02.06.2026 1. Godkendes, at afvise behandling af tvister som ikke er omfattet af nævnets kompetence. 2. Lugtgener - kunne ikke konstateres. Dog skal Beboerklagenævnet bemærke, at rengøringsstandarden kunne forbedres i opgangen med generel hovedrengøring i opgangen. Kuldebroer i lejemål - kunne ikke konstateres. Vedligeholdelse af vinduesparti i opgang: Udlejer oplyser, at vindue i opgang udskiftes, hvorfor nævnet tager dette til efterretning. Nævnet bemærker, at udlejer har en pligt til at sikre god ro og orden i lejemålet, hvorfor udlejer må anstrenge sig for at håndhæve regler om åbning og lukning af vindue i opgang i de kolde måneder på året. Udlejer har pligt til at sanktionere de lejere, som ikke overholder reglerne om kortvarig åbning af vinduet i opgangen.
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Vedligeholdelse
Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.