340-2014-18982
Resumé
Sagen handlede om fraflytningsomkostninger og mangler ved boligen. Nævnet fandt, at lejemålet var mangelfuldt ved indflytningen og reducerede således fraflytningsgebyrer ved at fordele en omtvistet post ligeligt mellem lejer og boligselskab.
Uddrag af afgørelsen
Beboerklagenævnet har behandlet sagen på det foreliggende grundlag og har i denne forbindelse hæftet sig ved, at boligselskabet ikke har kommenteret A oplysninger om, at lejemålet ikke var nyistandsat ved indflytningen, at der ikke foreligger en indflytningsrapport fra denne indflytning samt at det ikke umiddelbart af lejekontrakten fremgår hvilken vedligeholdelsesordning, der var gældende på dette tidspunkt. Adr. 1 forholder sig heller ikke til oplysningen om, at A i boperioden har haft tæpper på netop fordi gulvene ikke var nyistandsat ved indflytningen. Da Nævnet ikke kan afvise, at lejemålet ved indflytningen var mangelfuldt, finder Nævnet grundlag for en reduktion af posten vedrørende linje 47 i fraflytningsrapporten på 13.000 kr. plus moms. Nævnet finder, at denne post i mangel af andet holdepunkt bør fordeles ligeligt mellem fraflytter og afdelingen, således at A kommer til at bet