Afgørelse – Vedligeholdelse & istandsættelse, Faaborg-Midtfyn Kommune
Resumé
Huslejenævnet afviste at træffe afgørelse om udlejers vedligeholdelsespligt, da lejer var i færd med at fraflyte og således ikke længere havde retlig interesse. Nævnet afviste tillige afgørelse om erstatning, da dette ligger uden for nævnets kompetence.
Uddrag af afgørelsen
Huslejenævnet afviser at træffe afgørelse om udlejers manglende vedligeholdelse, da det fremgår, at lejer fraflytter, hvorfor lejer ikke længere har en retlig interesse i en sådan afgørelse. Huslejenævnet afviser endvidere at træffe afgørelse om erstatning for de udlæg, som lejer har haft på ejendommen, da afgørelse herom ligger udenfor nævnets kompetence. Der henvises i stedet til domstolene som rette instans, jf. lejelovens § 202. BEGRUNDELSE For så vidt angår udlejers manglende vedligeholdelse er det alene en lejer, der bor i lejemålet, der har en retlig interesse i udbedring af forholdene. For så vidt angår erstatning, så følger huslejenævnets kompetence af lejelovens regler, hvor der ikke er tillagt nævnet kompetence i sager vedrørende erstatning eller anden form for kompensation.
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Vedligeholdelse
Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.