Medhold til lejer

968824, Lolland Kommune

Lolland KommuneAfgjort 6. februar 2025

Resumé

Sagen handlede om mangler ved kloak, som udlejer havde anerkendt ansvaret for. Nævnet pålagde udlejer at udbedre kloakken inden en bestemt dato og forbeholdt sig retten til eventuelt at genoptage sagen og nedsætte lejen, hvis manglerne ikke blev afhjulpet.

Uddrag af afgørelsen

Huslejenævnet lægger til grund at udlejer har anerkendt vedligeholdelsesforpligtigelse i forhold til kloak. Nævnet konstaterer at de påberåbte mangler ved kloakken ikke er udbedret som følge af manglende handling for udlejer. Huslejenævnet besluttede på denne baggrund at pålægge udlejer inden 1. april at udbedre kloakken. Huslejenævnet bemærkede, at det vil være sindet at genoptage sagen 1. april såfremt kloakken ikke er udbedret og eventuelt nedsætte huslejen. Huslejenævnet har truffet afgørelse i medfør af lejelovens § 114. Huslejenævnet bemærker, at lejer har pligt til at medvirke positivt til udlejers adgang til lejemålet og afhjælpning af mangler.

Lovhjemmel

Lov om leje § 114, stk. 2