Principiel afgørelseDelvist medhold

03.09.00-K02-12-21

Mariagerfjord KommuneAfgjort 13. januar 2022

Resumé

Nævnet nedsatte den aftalte årlige leje, som blev reguleret med virkning fra lejeforholdets påbegyndelse. Derudover afviste nævnet at tage stilling til spørgsmål om forholdsmæssigt afslag og lejers ophævelse, samt fastslog at lejer ikke hæfter for udgifter til istandsættelse.

Uddrag af afgørelsen

Nævnet traf i medfør af lejelovens § 106, stk. 1, nr. 1 og 4, 2. pkt., følgende afgørelse: Den aftalte, årlige leje på kr. 54.000 ekskl. varme nedsættes til kr. 42.000 ekskl. varme, svarende til kr. 646 pr. m2. Lejen reguleres med virkning fra lejeforholdets påbegyndelse den 1. december 2020. Nævnet afviser at tage stilling til spørgsmålet om forholdsmæssigt afslag i lejen pga. evt. forsinkelse samt lejers ophævelse af lejemålet. Udlejer har mistet sit evt. krav på istandsættelse ved fraflytning. Lejer hæfter dermed ikke for udgiften på 8.500 kr. i henhold til flytteopgørelsen af 9. november 2021. Tilbagebetaling med tillæg af renter i medfør af lejelovens § 49, stk. 3, skal ske snarest og senest 30 dage efter modtagelsen af denne afgørelse.Manglende efterlevelse af nævnets afgørelse anses som en overtrædelse af reglerne i lejelovens § 113 a, jf. vedlagte bilag.

Lovhjemmel

Lejeloven (gl.) § 106, stk. 1, nr. 4

Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)

Indflytningsrapport / flyttesyn

Lejeloven §§ 89–90

Vedligeholdelse

Lejeloven kap. 13 (§§ 117–126)

Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.

03.09.00-K02-12-21 · Mariagerfjord Kommune | HuslejeData