Principiel afgørelseMedhold til udlejer

03.09.09-g01-25-15

Furesø KommuneAfgjort 26. januar 2016

Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt nævnet skulle tilsidesætte udlejerens vandregnskab. Nævnet fandt, at udlejer havde foretaget regnskabet i overensstemmelse med lovgivningen, og at tillægsbetaling kunne opkræves.

Uddrag af afgørelsen

Afgørelse Beboerklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte vandregnskabet, og udlejer kan opkræve tillægsbetaling af A , jf. almenlejelovens § 57, lovbekendtgørelse nr. 961 af 11. august 2010. Lejers a conto betalinger bør sættes op. Begrundelse for afgørelse Efter § 52 i almenlejeloven, kan udlejer kræve sine udgifter til lejerens forbrug af vand refunderet efter almenlejelovens kap. 10 om betaling for varme, køling og vand m.v., når forbruget fordeles på grundlag af fordelingsmålere. Udlejer har udarbejdet vandopgørelse i overensstemmelse med reglerne for udformning af regnskabet, jf. almenlejelovens § 53, og fristerne herfor, jf. almenlejelovens § 56. Derudover har udlejer oplyst, at der er afregnet efter de faktiske aflæsninger ved årsaflæsningen, og at der ikke er konstateret fejl ved målerne i årsaflæsningen, og udlejer har foretaget en kontrolaflæsning.

Lovhjemmel

Almenlejeloven § 56
03.09.09-g01-25-15 · Furesø Kommune | HuslejeData