03.12.09-G01-1-16
Resumé
Sagen handlede om et vandregnskab efter almenlejeloven. Beboerklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte vandregnskabet, og udlejer kan opkræve den påkrævede tillægsbetaling.
Uddrag af afgørelsen
Beboerklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte vandregnskabet, og udlejer kan opkræve tillægsbetaling af A , jf. almenlejelovens § 57, lovbekendtgørelse nr. 961 af 11. august 2010. Begrundelse for afgørelse Efter § 52 i almenlejeloven, kan udlejer kræve sine udgifter til lejerens forbrug af vand samt andel i andre udgifter refunderet efter almenlejelovens kap. 10 om betaling for varme, køling og vand m.v. Udgifterne skal opgøres i et regnskab. Udlejer har udarbejdet vandopgørelse i overensstemmelse med fristerne for udsendelse af regnskaber, jf. almenlejelovens § 56, samt reglerne for udformning af regnskabet, jf. almenlejelovens § 53 Udlejer ses således i noterne til regnskabet at have redegjort for beregning af værelseshaneandele og varmefordelingstal samt det beregnede for brug.