03.09.24-G01-6-25
Uddrag af afgørelsen
Huslejenævnet har på sit møde den 15. oktober 2025, behandlet en sag om varmeregnskab 2024 for ovennævnte lejemål. Udlejer har indbragt sagen for huslejenævnet den 27. juni 2025, da lejer har gjort indsigelse mod regnskabet. I mødet deltog formand Helle Frejlev samt medlemmerne Jan Grabas og Claus Billesbølle. Der blev på mødet truffet denne AFGØRELSE Huslejenævnet afgør efter lejelovens § 82 tvister om forbrugsregnskaber. Huslejenævnet afviser at behandle sagen, da lejer ikke i sin indsigelse har anført, hvilke poster han gør indsigelse mod, jf. lejelovens § 77. Lejers indsigelse er helt uden begrundelse. Huslejenævnet har ikke hjemmel til at pålægge lejer at betale indbringelsesgebyret, som udlejer anmoder om. Indbringelsesgebyret retter sig mod selve indbringelsen af en sag og kan ikke pålægges modparten. Indbringelsesgebyret kan heller ikke tilbagebetales, selvom nævnet afviser at be