03.12.09-G01-2-25
Uddrag af afgørelsen
Beboerklagenævnet har på sit møde den 22. oktober 2025, behandlet en sag om forbrugsregnskab 2024 for ovennævnte lejemål. Udlejer har indbragt sagen for beboerklagenævnet den 2. juli 2025. I mødet deltog formand Helle Frejlev samt medlemmerne Maria Kjærulff Berth og Joan Rasmussen. Der blev på mødet truffet denne AFGØRELSE Beboerklagenævnet finder, at regnskabet for 2024 er udsendt rettidigt, jf. almenlejelovens § 56, stk. 1, 1. pkt. Nævnet har herved lagt vægt på, at regnskabet er omdelt den 16. april 2025, dvs. inden 4 måneder efter regnskabsårets udløb den 31. december 2024. Beboerklagenævnet finder, at lejer har gjort rettidigt indsigelse mod regnskabet, jf. almenlejelovens § 56, stk. 3, da lejer har gjort indsigelse den 1. maj 2025, dvs. inden 6 uger efter modtagelse af regnskabet. Ligeledes har udlejer indbragt sagen rettidigt for beboerklagenævnet, jf. almenlejelovens § 56, stk. 3
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Vedligeholdelse
Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.