Principiel afgørelseMedhold til udlejer

03.12.09-G01-29-15

Furesø KommuneAfgjort 26. januar 2016

Resumé

Nævnet godkendte udlejerens vandregnskab og tillod opkrævning af tillægsbetaling baseret på beregnet forbrug, da vandmåler havde været defekt og forbruget blev fastsat efter husets gennemsnitforbrug.

Uddrag af afgørelsen

Beboerklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte vandregnskabet, og udlejer kan opkræve tillægsbetaling af A , jf. almenlejelovens § 57, lovbekendtgørelse nr. 961 af 11. august 2010. Lejers a conto betalinger bør hæves. Begrundelse for afgørelse Efter § 52 i almenlejeloven, kan udlejer kræve sine udgifter til lejerens forbrug af vand refunderet efter almenlejelovens kap. 10 om betaling for varme, køling og vand m.v. Udlejer har udarbejdet vandopgørelse i overensstemmelse med reglerne for udformning af regnskabet, jf. almenlejelovens § 53, og fristerne herfor, jf. almenlejelovens § 56. Nævnet bemærker herved, at udlejer, idet måler har været defekt, har udlejer beregnet forbruget på grundlag af forbrugsgennemsnittet i ejendommen. Udlejer ses at have redegjort fyldestgørende for det beregnede forbrug i note 4 til vandopgørelsen.

Lovhjemmel

Almenlejeloven § 56