03.12.09-g01-32-15
Resumé
Sagen handlede om et vandregnskab og en lejer klage over høj vandforbrugsafgift. Nævnet fandt, at udlejer korrekt havde udarbejdet vandregnskabet efter lovens regler, og at det høje forbrug formentlig skyldtes et løbende toilet, som lejer selv skulle have været opmærksom på og rapporteret.
Uddrag af afgørelsen
Beboerklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte vandregnskabet, og udlejer kan opkræve tillægsbetaling af lejer, jf. almenlejelovens § 57, lovbekendtgørelse nr. 961 af 11. august 2010. Begrundelse for afgørelse Efter § 52 i almenlejeloven, kan udlejer kræve sine udgifter til lejerens forbrug af vand refunderet efter almenlejelovens kap. 10 om betaling for varme, køling og vand m.v., når forbruget fordeles på grundlag af fordelingsmålere. Udlejer har udarbejdet vandopgørelse i overensstemmelse med reglerne for udformning af regnskabet, jf. almenlejelovens § 53, og fristerne herfor, jf. almenlejelovens § 56. Derudover har udlejer oplyst, at der er afregnet efter de faktiske aflæsninger ved årsaflæsningen, og at der ikke er konstateret fejl ved målerne i årsaflæsningen. Derudover har udlejer foretaget en kontrolaflæsning. Nævnet bemærker, at det høje forbrug efter al sandsynlighe