03.12.09-g01-33-15
Resumé
Sagen omhandlede en beboers indsigelse mod et korrigeret vandregnskab. Nævnet fandt, at udlejers vandregnskab var korrekt udarbejdet, og at udlejeren kan opkræve tillægsbetaling for vandforbrugstillæg.
Uddrag af afgørelsen
Beboerklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte det korrigerede vandregnskab, og udlejer kan opkræve tillægsbetaling af A , jf. almenlejelovens § 57, lovbekendtgørelse nr. 961 af 11. august 2010. Udlejer bør hæve A s a conto betalinger fremover. Begrundelse for afgørelse Efter § 52 i almenlejeloven, kan udlejer kræve sine udgifter til lejerens forbrug af vand refunderet efter almenlejelovens kap. 10 om betaling for varme, køling og vand m.v., når forbruget fordeles på grundlag af fordelingsmålere. Udlejer har udarbejdet vandopgørelse i overensstemmelse med reglerne for udformning af regnskabet, jf. almenlejelovens § 53, og fristerne herfor, jf. almenlejelovens § 56. Derudover har udlejer oplyst, at der er foretaget en korrektion, og at ingen fejl eller mangler er fundet i øvrigt.