03.12.12-G01-1-25
Uddrag af afgørelsen
Beboerklagenævnet har på sit møde den 30. april 2025, behandlet en sag om lejers tilsidesættelse af god skik og orden ved at holde hund i lejemålet, som er til væsentlig gene for de øvrige beboere i ejendommen, og som er større end husordenen tillader. Udlejer har indbragt sagen for beboerklagenævnet den 22. januar 2025. I mødet deltog formand Helle Frejlev samt medlemmerne Maria Kjærulff Berth og Michael Keis. Da der er tale om en sag efter kapitel 13 i almenlejeloven tiltrædes nævnet efter almenlejelovens § 97, stk. 5 af en person, som er sagkyndig på sociale forhold. Der blev på mødet truffet denne AFGØRELSE Beboerklagenævnet behandler tvister, hvor en lejer holder husdyr i strid med lejeaftale eller husorden, jf. almenlejelovens § 81. Holdes husdyr i strid hermed, kan beboerklagenævnet enten gøre lejeforholdet betinget eller meddele lejer en advarsel, jf. § 82. Det er en betingelse