2012-69582
Resumé
Sagen handlede om overtrædelse af husordenen vedrørende manglende fjernelse af et hegn fra altanen efter nævnets tidligere afgørelse. Beboerklagenævnet gjorde lejemålet betinget med advarsel om mulig opsigelse eller ophævelse ved fremtidig truende eller chikanerende adfærd.
Uddrag af afgørelsen
Adr. 1 Husorden (opsætning af hegn) Ved brev af 10. maj 2012 har udlejer bedt beboerklagenævnet om at tage stilling til klage over husordenovertrædelse. A er hørt i sagen den 16. maj 2012. Sagen er indbragt efter almenlejelovens § 83, stk. 1. Nævnet har behandlet sagen på et møde den 20. august 2012 og på et efterfølgende møde truffet følgende Afgørelse Det er beboerklagenævnets opfattelse, at der er grundlag for at pålægge A en retsfølge. Nævnet har herefter besluttet at gøre lejemålet betinget, således at der, hvis A inden et år efter afgørelsen på ny udviser truende eller chikanerende adfærd, er grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i almenlejelovens kapitler 14 og 15. Sagens baggrund B har indbragt overtrædelse af husordenen for beboerklagenævnet, idet boligselskabet har oplyst, at A ikke har efterkommet nævnets afgørelse af 10. april 2012 i sag nr. 2011