2025-0005663
Resumé
Sagen handlede om, hvorvidt lejemålets stand muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi ved gennemgribende modernisering efter lejelovens § 19, stk. 3. Huslejenævnet fastslår, at lejemålet kan moderniseres væsentligt, men afgør ikke, om øvrige betingelser for modernisering er opfyldt.
Uddrag af afgørelsen
Nævn og Jura Kultur- og Fritidsforvaltningen CEJ EJENDOMSADMINISTRATION A/S Meldahlsgade 5, 1 1613 København V Linnesgade 39, st., 1361 København K Lejelovens § 19, stk. 3, besigtigelse Ved e-mail af 6. januar 2025 med bilag har ejeren af ovennævnte lejemål, EJENDOMSSELSKABET PILE-BO A/S, repræsenteret af CEJ Ejendoms- administration A/S, bedt huslejenævnet om at besigtige lejemålet og vur- dere, om lejemålets stand muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi. Sagen er behandlet efter lejelovens § 19, stk. 3. Nævnet har påset og konstateret, at ejendommen er omfattet af lejelovens § 19. Det fremgår af BBR-meddelelsen, at lejligheden har fire værelser og et bruttoetageareal på 87 m2. Lejligheden er beliggende i en ejendom opført i 1880. Nævnets tekniker har besigtiget lejemålet den 6. februar 2025. Udlejer var ikke gået i gang med moderniseringsarbejderne, herunder nedrivning. ./
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Det lejedes værdi (uregulerede kommuner, kap. 4)
Gennemgribende moderniseret – det lejedes værdi
Kilde: officiel paragrafnøgle (Boligministeriet, 2022).