25/15173 – Påkrav / opsigelse / ophævelse, Albertslund Kommune
Resumé
Sagen handlede om, at lejer havde opsat en pergola/terasseoverdækning i strid med afdelingens råderetskatalog og reglement. Nævnet gjorde lejeforholdet betinget, da lejer trods advarsel og gentagne påbud ikke havde fjernet eller bragt overdækningen i overensstemmelse med reglementet.
Uddrag af afgørelsen
Manglende overholdelse af reglement om råderet Ved mail af 4. juni 2025 indbringer udlejer en sag om manglende overholdelse af reglement om råderet. Afgørelse Beboerklagenævnet behandlede sagen på sit møde den 8. september 2025 og besluttede, at lejer tilsidesætter almenlejelovens § 80, stk. 2, og § 81, stk. 1, nr. 11 ved at have opsat pergola/terasseoverdækning i strid med afdelingens råderetskatalog, og lejemålet gøres derfor betinget, jf. almenlejelovens § 82, stk. 1, nr. 1. Begrundelse Beboerklagenævnet gav ved afgørelse af 10. december 2024 lejer en advarsel, jf. almenlejelovens § 82, stk. 1, nr. 2, hvilket betyder, at lejemålet kan gøres betinget eller kan opsiges, hvis lejer fremover ikke overholder afdelingens husorden og reglement for råderet. lejer har fortsat, trods flere henvendelser fra både boligselskabet og Beboerklagenævnet, pergolaen/terasseoverdækningen i haven. Næ