25/5208 – Påkrav / opsigelse / ophævelse, Albertslund Kommune
Resumé
Sagen drejede sig om klage over en nabolejer, der angiveligt spillede bold i sin have i strid med afdelingens husorden. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge den indklagede lejer retsfølger, da hun efter udlejerens påmindelse erklærede sig ukendt med forbuddet og tilkendegav, at boldspil fremover skulle foregå på boldbanen.
Uddrag af afgørelsen
Lejer indbringer den 25. februar 2025 en sag vedrørende klage over en nabo. Afgørelse Beboerklagenævnet behandlede sagen på sit møde den 16. juni 2025 og besluttede, at der ikke er grundlag for at pålægge indklagede lejer retsfølge efter almenlejelovens § 82, stk. 1. Begrundelse Indklagede lejer har ved mail af 11. april 2025 oplyst, at hun ikke var bekendt med, at boldspil i egen have ikke var tilladt. Fremover vil boldspil foregå på boldbanen. Seneste klage til udlejer var den 3. februar 2025. Socialt sagkyndig deltog i behandlingen af dette punkt. Sagsfremstilling Lejer skriver, at hendes nabo ikke respekterer afdelingens regler om forbud mod boldspil i haven. Afdelingsmødet besluttede i april 2024 et forbud mod boldspil i haverne. Der bliver spillet meget bold i naboens have. Bolden sparkes hårdt ind på hegnet, hvilket støjer meget, ligesom bolden tit ender i lejers have. Lejer