26-006692, Holbæk Kommune
Resumé
Sagen vedrørte fejl og mangler samt forholdsmæssigt lejeafslag på et parcelhus. Nævnet fandt grundlag for at pålægge udlejer reparation og udskiftning af dørpartier, installation af termostatstyrring på alle rum samt sikring af tilstrækkelig varme, men havde ikke kompetence til at behandle spørgsmålet om forholdsmæssigt lejeafslag.
Uddrag af afgørelsen
Afgørelse: Nævnet afsiger, baseret på nedennævnte redegørelse, enstemmig afgørelse gående på at udlejer pålægges at udføre og sikre som nedenfor anført under 1/, 2/, 3/ og 4/ at seneste frist for udlejer fastsættes til den 1/10 2026 Sagens baggrund og nærmere oplysning: Lejer v/ Lejernes Hus har den 31/3 2026 henvendt sig til nævnet for stillingtagen til fejl- og mangler og forholdsmæssigt afslag i lejen. Fejl- og manglerne er oplistet som a/ træk fra vinduer b/ svampelignende substans i vinduerne c/ kondens på og omkring vinduer d/ defekte fliser på badeværelset e/ spejl på badeværelset krakelerer f/ fugtskadede døre g/ gulvlak der skaller af h/ manglende tilstrækkelig varme i hele lejemålet, som har bevirket lejer har suppleret med el radiato-rer i/ manglende effektiv varmestyring, hvor der nogle gange har været for varmt i lejemålet Lejeaftalen er indgået med ikrafttræden den 1/1