330-2013-114738
Resumé
Sagen handlede om klager over støj og larm fra en lejlighed. Beboerklagenævnet fandt ikke grundlag for at konstatere en aktuel overtrædelse af almenlejeloven, idet støjniveauet ikke længere lå uden for det acceptable på trods af bygningens dårlige lydisolering.
Uddrag af afgørelsen
Beboerklagenævnet har besigtiget de A lejemål. Lejligheden havde bortset fra køkkenet fået lagt et vinylgulv ovenpå det oprindelige trægulv med lydabsorberende mellemlag. Lydniveauet virker dog stadig noget hårdt i lejligheden, muligvis også pga. et begrænset møblement og store udækkede vægflader. Lejligheden fremstod i øvrigt pæn, ryddelig og velholdt. Lejerne bekræftede deres skriftlige udtalelse til sagen og fastholdt, at de forsøger at tage hensyn til de omkringboende, hvad støj angår.Beboerklagenævnet havde lejlighed til at besøge en af klagerne i sagen,denne bekræftede også sine og andre klageres skriftlige indlæg i sagen, herunder at støjsituationen har bedret sig, efter at der var rejst klagesag overfor boligselskab og beboerklagenævnet. denne oplyste desuden, at denne har opsagt lejemålet med udgangen af maj 2014.Beboerklagenævnet har bemærket sig, at der i sagen er meddelt såve