Principiel afgørelseMedhold til udlejer

340-2014-15271

Sorø KommuneAfgjort 19. juni 2014

Resumé

Sagen handlede om en klage over vandregnskab. Nævnet fandt ikke grundlag til at tilsidesætte det foreliggende vandregnskab og vurderede, at boligselskabet havde reageret på klagers henvendelser og ikke havde forsømt sit ansvar.

Uddrag af afgørelsen

Nævnet har behandlet sagen på det foreliggende grundlag. Beboerklagenævnet har gennemgået de foreliggende regnskabsoplysninger og finder på denne baggrund ikke anledning til at tilsidesætte det foreliggende vandregnskab. Nævnet har i denne forbindelse hæftet sig ved, at boligselskabet også ud fra klagers egne oplysninger har reageret på A henvendelser om eventuelt vandspild. Nævnet har desuden vurderet de foreliggende års-målinger og finder ikke, at disse tyder på et vandspild, som boligselskabet har ansvaret for ved at have forsømt at reagere på A klager. Afgørelsen er truffet efter Almenlejelovens kap. 10.