Principiel afgørelseMedhold til udlejer

340-2014-24831

Sorø KommuneAfgjort 20. august 2014

Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt varme- og vandregnskab var afgivet i overensstemmelse med lejelovgivningen. Nævnet fandt, at varmeregnskabet var modtaget rettidigt fra varmeleverandøren, og at udlejers sagsbehandling opfyldte fristerglerne i Lejeloven.

Uddrag af afgørelsen

Huslejenævnet har behandlet sagen på det foreliggende grundlag og kan konstatere at varmeregnskabet er modtaget fra den kollektive varmeleverandør den 1. marts 2014. Dette betyder, at sagsbehandlingsskridt fra udlejers side i hele maj måned opfylder lejelovgivningens fristregler om fremsendelse af varmeregnskab, jfr. bestemmelsen i Lejelovens § 40, stk. 1. vedrørende leverance fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Nævnet finder således, at varme- og vandregnskabet, uanset parternes forskellige opfattelse vedrørende hændelsesforløbet, i det foreliggende tilfælde er afgivet i overensstemmelse med lejelovgivningen.

Lovhjemmel

Lejeloven (gl.) § 40