340-2014-25706
Resumé
Sagen handlede om brugsvandregnskab og uberettiget opkrævning af trappevask. Nævnet reducerede efterbetalingen for vand, fordi der ikke var foretaget tilstrækkelige undersøgelser af måleunøjagtigheder, og forbød den særskilte opkrævning for trappevask som værende i strid med lejelovgivningen.
Uddrag af afgørelsen
Huslejenævnet har hæftet sig ved, at klagen er begrundet i samme forhold, som gjorde sig gældende i den af nævnet samtidig hermed behandlede sag vedrørende brugsvandregnskabet for perioden 1. 7. 2011 til 31. 12. 2012. Det fremgår af regnskabet for 1. 1. 2013 til 31. 10. 2013, at der er leveret 350 kbm vand til ejendommen og at summen af de individuelle målte forbrug er på 201 kbm svarende til en difference på 149 kbm. Det fremgår desuden af en foreliggende fordelingsoversigt for hele ejendommen, at klager ligesom i den forudgående forbrugsperiode er registreret for et forbrug som såvel totalt som relativt er markant større end de øvrige 5 lejemåls forbrug. Virk. A A/S har til brug for behandlingen af klagen gentaget, som forrige år, at der ikke er fundet fejl i regnskabet og at der ikke er rapporteret om fejl ved målerne. Samtidig nævnes evt. årsager til et relativt merforbrug hos en enk