340-2014-33095
Resumé
Sagen handlede om en leasers indsigelse mod et varmeregnskab for en nystartet lejekontakt med usedvanligt høj varmeforbrug. Nævnet fastholdt varmeregnskabet og efterbetalingen, da der ikke var dokumentation for, at ejeren bar ansvaret for det høje forbrug, og fastsatte samtidig a conto betalingen til maksimalt månedligt.
Uddrag af afgørelsen
Afgørelse:Nævnet har behandlet sagen på det nu foreliggende grundlag. Nævnet finder ikke, at den seneste indhentede udtalelse kan belyse en eventuel årsag til det meget store forbrug som er registreret i de sidste fire måneder af varmeregnskabsåret. Nævnet er enigt med A i, at der er et usædvanligt stort forbrug, men finder ikke, at kunne ændre ved dette forhold, medmindre der foreligger oplysninger om forhold som kan understøtte, at ansvaret for det store forbrug hos A i den nævnte periode skyldes forhold som B bærer ansvaret for. Nævnet finder ikke, at den generelle kritik af ejendommens varmeforsyning kan forklare dette forbrug. Nævnet fastholder således varmeregnskabet og den deri indeholdte efterbetaling. Vedrørende den nye a conto betaling finder huslejenævnet efter omstændighederne ikke, at der er grundlag for at fastsætte et nyt a conto beløb på mere end 1.000 kr. månedlig fra de