966991
Uddrag af afgørelsen
Huslejenævnet lægger til grund at lejer har boet i lejemålet i under 7 måneder. På denne baggrund finder huslejenævnet ikke at udlejer på baggrund af de fremlagte indflytnings- og fraflytningsrapporter er berettiget til at kræve udbedring i det omfang der er sket. Huslejenævnet besluttede på denne baggrund skønsmæssigt at nedsætte udlejers krav for betaling for udbedring til kr. 8.000 inkl. moms. Huslejenævnet godkendte i øvrigt udlejers flytteopgørelse. Huslejenævnet besluttede på denne baggrund udlejer at tilbagebetale 5.726,50 kr. Huslejenævnet lægger til grund at udlejer ved flytteopgørelse fremsendt på mail den 29. marts 2024 har fremsendt vandregnskab for 2023 som bilag. Huslejenævnet finder på den baggrund at vandregnskab er kommet frem. Huslejenævnet har truffet afgørelse i medfør af lejelovens § 114 jfr. § 186.