BN 32-2025, Rødovre Kommune
Resumé
Nævnet afviste at behandle sagen, da der ikke foreligger tilstrækkelig hjemmel i Almenlejeloven for at afgøre tvisten om mistet ventelisteanciennitet uden konkret boliganvisning. Spørgsmål om overensstemmelse med lejeaftalens oprindelige forudsætninger henhører under domstolene.
Uddrag af afgørelsen
Beboerklagenævnet har alene kompetence til at afgøre tvister i det tilfælde, hvor der er en specifik og klar hjemmel hertil i Almenlejeloven. Beboerklagenævnet er ikke tillagt kompetence til at træffe afgørelse om mistet ventelisteanciennitet, når der ikke er tale om anvisning af en konkret bolig. Af denne årsag afviser nævnet at behandle sagen yderligere. En vurdering af, hvorvidt det oprindeligt tildelte lejemål levede op til forudsætningerne i den oprindelige lejeaftale, beror på en bevismæssig vurdering af sagens faktum, og sådan vurdering kan dermed alene ske ved domstolene.