BN 9-2025, Rødovre Kommune
Resumé
Sagen handlede om udlejers istandsættelseskrav ved fraflytning og udgifter til arbejder i kælderen. Nævnet afviste kravet, da udlejer ikke dokumenterede rigtigheden heraf, og kælderen var aftalt uden for lejemålet.
Uddrag af afgørelsen
Formalia ses overholdt. Beboerklagenævnet har som sagen er forelagt ikke modtaget dokumentation for, at der imod lejers opfattelse er grundlag for at rejse istandsættelseskrav i lejemålets beboelsesdel. Det er udlejers pligt at dokumentere rigtigheden af de krav, udlejer fremsætter mod lejer. Nævnet bemærker, at der fra nævnet er anmodet om dokumentation, men at udlejer ikke har leveret sådan. Kælderen er udtrykkeligt aftalt ikke at være en del af lejemålets forpligtelser, hvorfor arbejder i kælderen ikke kan kræves betalt af lejer. Således tilsidesættes hele udlejers fraflytningskrav mod lejer, idet kravet ikke er dokumenteret.