H03-2015
Resumé
Sagen handlede om uenighed om aflæggelse af varmeregnskab for 2014. Huslejenævnet godkendte varmeregnskabet, da de formelle regler var overholdt og der ikke var fundet tekniske eller administrative fejl.
Uddrag af afgørelsen
Møde i Vallensbæk Kommunes Huslejenævn 29. oktober 2015. På mødet blev sag H03/2015 – >adresse<, Adr. 1 , behandlet. Deltagere: Repræsentant Repræsentant Nævnssekretær >navn< har ved mail af 9. juni 2015 på vegne udlejer indbragt en sag for Huslejenævnet angående uenighed om krav i forbindelse med aflæggelse af varmeregnskab for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 for ovennævnte lejemål. Lejer har ikke svaret på Huslejenævnets høringsbrev. Huslejenævnet har på et møde den 29. oktober 2015 truffet følgende: Afgørelse: Huslejenævnet finder ikke anledning til at tilsidesætte det aflagte varmeregnskab for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014. Sagsfremstilling: Ved indbringelsen oplyser udlejer, at A den 14. april 2014 har gjort indsigelse mod varmeregnskabet med henvisning til, at konsulenten, der afmålte forbruget har lavet adskillige fejl og forbyttet A med hendes overbo