03.09.02-K02-34-24
Uddrag af afgørelsen
Huslejenævnet finder, på grundlag af det under sagen fremlagte og det på besigtigelsen konstaterede, at udlejer delvist ikke har overholdt sin vedligeholdelsespligt, hvorfor udlejer pålægges straks og inden 3 måneder fra afgørelsens modtagelse: at isolere kondenserende rør på badeværelset, så rørene ikke fremstår med dryppende kondensvand at udbedre afløbet i badeværelsesgulvet, så det ikke flyder over (dissens) at udbedre væggenes fliser i badeværelset, så væggene fremstår uden cementpletter og opnår et ensartet udseende (dissens) Manglende opfyldelse af ovenstående påbud inden den angivne frist kan medføre indberetning til Grundejernes Investeringsfond. - For så vidt angår øvrige klagepunkter, finder nævnet ikke grundlag for at meddele påbud. 2 - Udlejer pålægges ikke gebyr jf. lov om boligforhold § 82, stk. 2.