Principiel afgørelseMedhold til udlejer

14/24319

Hørsholm KommuneAfgjort 3. marts 2015

Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt det er lejerne eller udlejer, der skal betale for rensning af tilstoppede afløb i lejemålene. Nævnet fastslog, at lejerne selv hæfter for rensning af afløbsinstallationerne frem til faldstammerne, mens udlejer skal varetage vedligeholdelse af selve rørinstallationen ved tekniske mangler.

Uddrag af afgørelsen

I en mail af 16. december 2014 har beboerrepræsentationen med fuldmagt fra lejerne af ovennævnte lejemål, bedt huslejenævnet om at tage stilling til, om det er udlejer eller lejerne, der skal sørge for rensning af tilstoppede afløb. Sagen er indbragt efter boligreguleringslovens § 22, stk. 1. Udlejer er orienteret om sagen. Nævnet har truffet følgende AFGØRELSE: Nævnet har besluttet, at det er lejerne, som står for rensningen af afløbsinstallationerne frem til faldstammerne. Udlejer skal derfor ikke refundere lejernes udlæg til rensning af tilstoppede afløb. BAGGRUND OG BEGRUNDELSE: Sagen er indbragt, fordi lejerne ønsker nævnets stillingtagen til, om det er udlejer eller lejerne, der hæfter for rensning af afløb og rør i lejemålet. Af lejekontrakterne for de to lejemål fremgår det under § 11, at lejerne skal vedligeholde blandt andet toiletkumme/cisterne, håndvask, komfur, køleskab, emh

Resten af afgørelsen findes i PDF-filen.

Lovhjemmel

Boligreguleringsloven (gl.) § 22, stk. 3

Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)

Vedligeholdelse

Lejeloven kap. 13 (§§ 117–126)

Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.

14/24319 · Hørsholm Kommune | HuslejeData