15/016012
Resumé
Sagen handlede om lovligheden af en afdelingsmødebeslutning om husorden og forandringer i boligafdelingen. Nævnet erklærede beslutningen for delvis ugyldig, idet afdelingsmødet suverænt kan træffe afgørelser om husordningsregler, men ikke om håndværksmæssige forandringer eller udvendige råderetsarbejder uden hovedbestyrelsens medvirken.
Uddrag af afgørelsen
Nævnet gennemgik sagen og vedtog at erklære hovedbestyrelsens beslutning, om at underkende afdelingsmødets vedtagelse af forslag 5.c.d.4, for delvis ugyldig. Nævnet bemærkede, at afdelingsmødet har suveræn kompetence til at træffe afgørelser om husordensspørgsmål, jf. lov om almene boliger § 40. Det i forslaget anførte "og arealet under og omkring trappen forbeholdes parkering af cykler for beboerne i lejemålene på øverste etage. Beboerne i lejemålene i gadeplan har lov at parkere cykler på arealerne mellem skur og bolig, enten på flisegangen eller på skurenes bagside." er en ordensregel, der hører hjemme i afdelingens husorden, og kan ikke tilsidesættes af hovedbestyrelsen. Denne del af forslaget er derfor gyldigt vedtaget på afdelingsmødet og ses ikke at være i strid med den foreningsretlige lighedsgrundsætning. De øvrige dele af forslaget er derimod ikke gyldigt vedtaget af afdelingsm