15/033115
Resumé
Sagen drejede sig om fordelingen af vedligeholdelsespligten og udgifterne til gulvistandsættelse i en almenejendom med skiftende lejere. Nævnet fastslog, at nyindflyttede lejere ikke kan pålægges at forbedre gulve, der var misligholdede ved deres indflytning, mens tidligere lejere skulle betale en forholdsmæssig andel baseret på deres botid.
Uddrag af afgørelsen
Indledningsvis bemærkede nævnet, at lejemålets trægulve, med undtagelse af gulvet i gangen og gulvene i de to bageste værelser, havde behov for istandsættelse. Endvidere bemærkede nævnet, at selv om lejerne har skrevet under på, at de overtager vedligeholdelsespligten, så kan det ikke forlanges, at lejerne skal sætte gulvene i bedre stand, end de var ved deres indflytning, jf. lov om leje af almene boliger § 25, stk. 3. Nævnet bemærkede hertil, at lovens bestemmelse herom er ufravigelig, jf. lov om leje af almene boliger § 4, stk. 1. Nævnet fandt herefter, at de to lejere, .............., der lige er flyttet ind i lejemålet, ikke kan pålægges at betale for istandsættelse af gulvene, da gulvene må formodes at have været klart misligholdte ved deres indflytning. Endvidere fandt nævnet, at ............ alene skal betale en forholdsmæssig andel af istandsættelsesudgifterne ud fra deres botid
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Vedligeholdelse
Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.