16/007692
Resumé
Sagen handlede om huslejenævnets vurdering af en forhøjelse af antennebidraget i en almen boligafdeling. Nævnet godkendte ordinært antennebidrag som en nødvendig driftsudgift, men afviste udlejers opkrævning med tilbagevirkende kraft til dækning af et akkumuleret underskud, da denne opkrævning var fortabt ved passivitet.
Uddrag af afgørelsen
Indledningsvis bemærkede nævnet, at udlejer ifølge lov om leje af almene boliger § 62, stk. 1 kan forlange de nødvendige og rimelige udgifter til drift af fællesantenneanlægget refunderet hos lejerne. Nævnet fandt herefter i medfør af lov om leje af almene boliger § 62, stk. 4, at det af udlejer pr. 1. april 2015 opkrævede antennebidrag, på kr. 125,00 pr. måned, må anses for at være en nødvendig og rimelig driftsudgift. Vedrørende opkrævning af kr. 100,00 pr. måned til afvikling af det akkumulerede underskud henviste nævnet til principperne i Højesterets dom af 7. marts 1984, refereret i U 1984.341, hvor udlejer i marts 1980 fremsendte opgørelse vedrørende manglende betaling af lejeregulering i perioden 1. juli 1976 til den 1. april 1980. Højesteret fandt, at udlejer, der i godt tre år uden indsigelse havde modtaget lejen, hvis korrekte udregning han måtte være nærmest til at kontrollere