Delvist medhold

Huslejenævnsafgørelse

Lyngby-Taarbæk KommuneAfgjort 20. oktober 2025

Uddrag af afgørelsen

Udlejer skal efter almenlejelovens § 14 stille det lejede til lejers rådighed i god og forsvarlig stand. Det følger af § 16 i almenlejeloven, at Beboerklagenævnet kan tage stilling til, om det lejede er mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse. Hvis det er tilfældet, kan nævnet pålægge udlejeren at udbedre manglen. Beboerklagenævnet har besigtiget køkkenet i lejemålet. Nævnet finder ud fra en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen sammenholdt med det under besigtigelsen konstaterede, at der i køkkenet blev fundet skadedyr i form af sølvfisk og skægkræ, udover hvad der må betragtes som værende normalt. Nævnet pålægger derfor udlejer at sprøjte for skadedyr inden 2 måneder efter afgørelsesdato. I betragtning af køkkenets alder finder nævnet derudover, at køkkenet er brugbart.

Lovhjemmel

Almenlejeloven § 16