03.12.00-G01-8-24
Resumé
Nævnet fastslog, at lejer havde tilsidesat god skik og orden gennem støjgener, udadreagerende adfærd og overtrædelse af ordensreglementet, og gjorde lejemålet betinget med advarsel om mulig opsigelse eller ophævelse inden for 1 år ved fornyet overtrædelse.
Uddrag af afgørelsen
Nævnet finder ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen sammenholdt med det på mødet konstaterede, at der er grundlag for at give lejer en retsfølge og gøre lejemålet betinget, således at der, hvis lejeren inden for 1 år efter afgørelsen overtræder husordenen. jf. lov om leje af almene boliger § 82, stk. 1, nr. 8, jf. § 81, stk. 2, er grundlag for, at lejemålet kan opsiges eller ophæves efter reglerne i lovens kapitel 14 og 15. Nævnet finder hermed, at lejer har tilsidesat god skik og orden, ved ikke at overholde afdelingens ordensreglement. Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der er konstateret støjgener, udadreagerende adfærd samt overtrædelse af afdelingens ordensreglement. Nævnet opfordrer udlejer til en opfølgende, forbyggende kontakt med lejer. Afgørelsen vil blive forkyndt for lejer.