03.09.00-G01-18-26
Uddrag af afgørelsen
Nævnet finder ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen sammenholdt med det på mødet konstaterede, at der er grundlag for at pålægge lejer en retsfølge og gøre lejemålet betinget. Afgørelsen betyder, at hvis lejer inden for 1 år efter afgørelsen overtræder de fastsatte betingelser jf. lov om leje § 154, stk. 1. nr. 1, kan lejemålet opsiges eller ophæves efter reglerne i lejelovens kapitel 20 eller 21. Begrundelse: Det er Huslejenævnets opfattelse, at lejer har tilsidesat Husordensreglement for LTK-udlejningsejendomme samt god skik og orden i lejemålet og ejendommen ved den adfærd, som ses beskrevet i naboernes klager samt udlejers skrivelser til lejer. Lejer skal overholde de almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og efterkomme andre rimelige påbud fra udlejer, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det lejede. Huslejenævnet kan pålægge lejer retsføl