2022-0403242
Resumé
Sagen vedrørte en omkostningsbestemt lejeforhøjelse varslet for 1. januar 2023. Nævnet afgjorde, at varslingen var ugyldig, fordi udlejer ikke havde medsendt tilstrækkelige oplysninger om de enkelte lejeres samlede leje til beboerrepræsentationen, herunder forbedringer og den samlede årsleje, hvorved beboerrepræsentationen ikke fuldt ud kunne vurdere berettigelsen af forhøjelsen.
Uddrag af afgørelsen
Nævn og Jura Kultur- og Fritidsforvaltningen Adresseoplysninger udfyldes ved afsendelse. Sankt Peders Stræde 10-10 A, 1453 København K Omkostningsbestemt lejeforhøjelse pr. 1. januar 2023 Ved mail af 14. december 2022 har Cobblestone A/S på vegne af udlejer, V8 , indbragt den varslede omkostningsbestemte lejeforhøjelse pr. 1. januar 2023. Sagen er indbragt efter lejelovens § 30, da beboerrepræsentationen har gjort indsigelse mod varslingen. Beboerrepræsentationen ved , repræsenteret af Lejernes LO i Hovedstaden, er hørt i sagen. Nævnet har behandlet sagen på et møde og har truffet følgende Afgørelse Nævnet har besluttet, at varslingen af den omkostningsbestemte lejeforhøjelse pr. 1. januar 2023 er ugyldig og bortfalder. Hvis lejeforhøjelsen har været betalt af lejerne, har udlejer pligt til at tilbagebetale for meget betalt leje og eventuelle reguleringer af depositum og forudbetalt leje
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Omkostningsbestemt leje
Vedligeholdelse
Forbedringsforhøjelse
Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.