24-003774
Uddrag af afgørelsen
Ved behandlingen af sagen konstaterede Huslejenævnet med hensyn til vandregnskabet for 1. november 2021 til 31. oktober 2022, der medførte en tilbagebetaling på 2.444,15 kr. til lejer, at dette regnskab var aflagt overfor lejer med klagevejledning, men at lejer ikke havde klaget over dette regnskab efter modtagelsen indenfor klagefristen. Nævnet afviste derfor, jf. § 83, stk. 1 i Lov om boligforhold, at behandle lejers klage vedr. dette vandregnskab. I forhold til vandregnskabet for 1. november 2022 til 31. oktober 2023, hvor lejer skulle efterbetale 2.093,19 kr., og hvor lejer har fremsendt sin indsigelse indenfor 6 ugers fristen, konstaterede nævnet, at udlejer ikke i dette regnskab havde oplyst om lejerens andel af de samlede udgifter til vand i ejendommen. Dette vandregnskab var derfor ugyldigt, jf. lejelovens § 73, og udlejer var herefter ikke berettiget til at afkræver lejer ef