24-005960 – Forbrugsregnskaber, Vordingborg Kommune
Resumé
Sagen vedrørte godkendelse af varmeregnskab for 2024. Huslejenævnet fandt, at der ikke var formelle mangler eller væsentlige uoverensstemmelser i regnskabet og afsluttede sagen uden videre handlinger.
Uddrag af afgørelsen
Huslejenævnet fandt efter fornyet høring ikke grundlag for at fastslå, at der var formelle mangler eller væsentlige uoverensstemmelser i øvrigt i forbindelse med det indbragte varmeregnskab, og nævnet så herefter ikke grundlag for at foretage sig videre i sagen. Nævnet forudsatte, at udlejer ved aflæggelse af varmeregnskab for varmeregnskabsåret 1. januar til 31. december 2024 baserede regnskabet på målt forbrug i forhold til alle de enheder, hvor udlejer havde eget forbrug af varme.