24/18775
Uddrag af afgørelsen
Efter gennemgang og drøftelse af sagen på mødet den 24.10.2024 har Nævnet besluttet, at køkkenbordpladens stand ikke skyldes en mangel, som udlejer hæfter for. Lejer kan således ikke kræve forholdet udbedret af udlejer. Nævnet bemærker, at der er indgået en aftale mellem parterne, hvorefter lejer afholder udgiften til en ny køkkenbordplade og afdelingen i forbindelse med udskiftningen leverer og monterer en ny vask uden beregning for lejeren. Den nærmere begrundelse for afgørelsen: Det fremgår ikke af indflytningsrapporten eller en mangelsliste, at køkkenbordpladen var beskadiget ved lejers indflytning, hvorfor skaden er opstået i lejeperioden.