25/13270 – Vedligeholdelse & istandsættelse, Fredensborg Kommune
Resumé
Sagen handlede om godkendelse af en endelig flytteopgørelse for en lejer, der havde boet i lejemålet i ca. 20 år. Nævnet godkendte udgifterne til udbedring af dokumenteret misligholdelse, herunder skader på gulve, træværk, døre, køkkenlåger og manglende rengøring og vedligeholdelse.
Uddrag af afgørelsen
Afgørelse Beboerklagenævnet beslutter at godkende den endelige flytteopgørelse. Begrundelse Når lejeren har den indvendige vedligeholdelsespligt, så hæfter lejer også for slid og ælde i boperioden. Lejer har boet i lejemålet i ca. 20 år, og lejer hæfter ikke for normalistandsættelse af vægge og lofter og rengøring efter maling af vægge og lofter. Normalistandsættelsen omfatter ikke gulvbehandling, maling af træværk og anden misligholdelse. Lejeren skal afholde samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af lejeren. Efter en drøftelse af fotomaterialet er nævnet af den opfattelse, at samtlige fraflytningskrav som følge af misligholdelse er dokumenterede ved de fremlagte fotos. Der er store ridser på gulvene og afskalning af træværk. Der er tegnet på en væg.
Lovhjemmel
Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)
Vedligeholdelse
Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.