Medhold til udlejer

25/9967Vedligeholdelse & istandsættelse, Hørsholm Kommune

Hørsholm KommuneAfgjort 26. august 2025

Resumé

Sagen handlede om en endelig flytteopgørelse, hvor huslejenævnet skulle vurdere lejers ansvar for skader på bordplade og manglende dør ved afflytning. Nævnet godkendte opgørelsen og fandt, at lejeren hæfter for både bordpladen (misligholdt med knivridser) og den manglende dør.

Uddrag af afgørelsen

Afgørelse Beboerklagenævnet har besluttet at godkende den endelige flytteopgørelse. Begrundelse og Lovgrundlag Nævnet bemærker, at det er tydeligt, at bordpladen ikke er blevet beskyttet ordentligt. Nævnet lægger vægt på, at fotomaterialet dokumenterer, at bordpladen har været misligholdt, da der er tydelige ridser efter en kniv. Der henvises til almenlejelovens § 25, stk. 4, hvoraf det fremgår, at lejeren skal afholde samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af lejeren. Lejer hæfter for den manglende dør i entréen, uanset hvad årsagen er til, at den mangler. Lejer bærer risikoen for, at lejemålet ikke er afleveret i kontraktmæssig stand.

Lovhjemmel

Almenlejeloven § 25, stk. 4

Lovhjemmel på tværs af lovændringen (1. juli 2022)

Vedligeholdelse

Lejeloven kap. 13 (§§ 117–126)

Sammenstillingen er vejledende og verificeres mod den officielle paragrafnøgle.